
Bent Nygaard Elektronik A/S udvikler, fremstiller og leverer anlæg og totalløsninger til vejning, etikettering og datahåndtering primært til fødevareindustrien.
Virksomheden er grundlagt i 1980 og er i dag en af branchens førende virksomheder i udvikling, fremstilling og servicering af specialløsninger til fødevareindustrien. Robustheden og fleksibiliteten af vore produkter, gør dem ligeledes anvendelige til mærkning og vejning i den øvrige produktionsindustri.
Løsningerne omfatter alt inden for fuldautomatiske veje- og etiketteringsmaskiner, vejeanlæg, doseringssystemer, tjekvejere, etikettedispensere, termoetiketteprintere, håndteringsautomatik m.m.
Kernekompetencen er kundetilpassede og nyudviklede totalløsninger, som typisk omfatter hele produktionslinjer med transportbaner, vejeudstyr, etikettering etc.
Bent Nygaard Elektronik A/S har egne ingeniører og programmører til udvikling af maskiner, anlæg og software. Det sikrer kunderne løsninger af høj kvalitet, fleksibilitet og driftsikkerhed.
Vores styrker i et samarbejde er den præcision, driftssikkerhed, og fleksibilitet der ligger i vores leverance af veje- og etiketteringsløsninger.
PRÆCISION
Kvaliteten af den elektronik vi bruger i vores løsninger er altafgørende for resultatet af vores kunders vejeresultater og ikke mindst at resultaterne er kontinuerligt præcise og nøjagtige i processerne.
DRIFTSIKKERHED
Valget af maskiner og software som vi udvikler til løsningerne er ligeledes af altafgørende betydning for kundernes produktivitet. Sammen med efterfølgende servicering og vedligeholdelse af anlæggene sikrer vi kunden en optimal driftssikkerhed.
FLEKSIBILITET
Vores evne til at sætte os grundigt ind i kundens behov og være fleksible i forhold til at kunne integrere nye løsninger ind i bestående produktionsmiljøer er en ultimativ forudsætning.
Vores styrker er din sikkerhed for en optimal veje- og etiketteringsløsning.